Skjoldbjergvej 52, 6623 Vorbasse tlf.: 75334638 mail: sak6623@gmail.com
Facebook: Skjoldbjerg-Almstok kulturhus
Vedtægter for Skjoldbjerg/Almstok Lokalråd
§1 Formål og idegrundlag
Stk. 1
Lokalråd er en demokratisk valgt arbejdsgruppe, der har til formål at fremme det arbejde, der gennem samarbejde mellem lokalområdets beboere, politikere og myndigheder bliver gjort for at bevare og videreudvikle lokalsamfundets fysiske, kulturelle og demokratiske værdier.
Stk. 2
Lokalrådet skal søge den størst mulige indflydelse på anliggender, der berører Skjoldbjerg/Almstok, og det påtager sig ansvaret for at få udført de opgaver, som byrådet uddelegerer. Det betyder fx, at Lokalrådet er byrådets naturlige høringspartner i alle spørgsmål, der relaterer til området.
Stk. 3
Skjoldbjerg/Almstok Lokalråd skal af sin midte vælge to repræsentanter, samt en suppleant til Landdistriktsrådet i Billund Kommune.
§ 2 Organisation
Stk . 1
Skjoldbjerg/Almstok Lokalråd består af minimum 3 repræsentanter bosiddende i Skjoldbjerg/Almstok sogn.
2 repræsentanter er på valg i lige år og 1 i ulige år
2 suppleanter vælges for et år ad gangen.
Opstillingsberettiget er enhver, der er stemmeberettiget.
Stk. 2
Lokalrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede.
Stk. 3
Lokalrådet kan nedsætte underudvalg til løsning af ad hoc-opgaver inden for et fastlagt kommissorium. Udvalgets dispositioner skal forelægges lokalrådet på dets førstkommende møde til orientering/godkendelse.
§ 3 Generalforsamling
Stk. 1
Generalforsamlingen afholdes hvert år i april. Den indkaldes af Lokalrådet med 21 dages varsel ved annoncering på hjemmesiden vorbasse.dk
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes til lokalrådets formand senest 8 dage før mødet afholdes.
Stk. 2
Alle med adresse i Skjoldbjerg/Almstok sogn har møde og stemmeret
Afstemning skal foregå skriftlig, hvis en af de tilstedeværende ønsker det.
Alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. Et forslag bortfalder ved stemmelighed.
Stk. 3
Generalforsamlingens dagsorden
• Valg af dirigent
• Valg af stemmetællere
• Lokalrådets beretning for det forløbne år
• Lokalrådets regnskab for det forløbne år
• Indkomne forslag (forslag offentliggøres 4 dage før generalforsamlingen på hjemmesiden Vorbasse.dk)
• Valg af medlemmer til lokalrådet
• Valg af suppleanter
• Valg af revisor
• Eventuelt
Stk. 4
Lokalrådet konstituerer sig på det første møde efter generalforsamlingen
§ 4 Vedtægtsændringer
For at ændre nærværende vedtægt kræves at 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
$ 5 Lokalrådets opløsning.
Stk. 1
For at opløse lokalrådet kræves vedtagelse på to hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede
En ekstraordinær generalforsamling skal varsles som en ordinær generalforsamling, og det skal afholdes senest 5 uger efter det ordinære møde.
I tilfælde af opløsning overgår Lokalrådets aktiver til Skjoldbjerg/Almstok Medborgerhus.
Vedtaget på generalforsamling 11. Juni 2024
Underskrives af dirigent og valgte lokalråd.